Vi kniber os selv lidt i armen for 3-byg er officielt finalist til prisen som Årets Totalentreprenør i Danmark af Anmeld Håndværker sammen med 5 andre virksomheder.
Nomineringen betyder, at vi får lov at forsvare vores titel fra sidste år! Noget, vi er utroligt beærede over. På tværs af alle vores anmeldelser har vi fået et gennemsnit på 4,98 ud af 5, hvilket er et resultat, vi er dybt taknemmelige for.
Denne nominering er ikke kommet af sig selv, og vi vil derfor gerne sende en kæmpe tak til:
Vores fantastiske medarbejdere, det er jeres hårde arbejde, professionalisme og gode humør ude på pladserne hver eneste dag, der gør dette muligt. I er fundamentet i 3-byg!
Vores samarbejdspartnere, som altid knokler hårdt for at levere kvalitet sammen med os og sørger for et godt samarbejde.
Vores kunder, skal også have en kæmpe tak for hver og en af jeres positive tilbagemeldinger. Vi er utrolig taknemmelige for den tillid, I viser os, når vi får lov at bygge jeres drømme.
Vi glæder os helt vildt til kåringen i Cirkusbygningen d. 15 april.